Det er som om, at skuldrene sænker sig og roen flytter ind, når man står med sin fiskestang og venter på bid. Helt fordybet ser man på det blikstille vand, der kigger tilbage med ens eget spejlbillede. Her bliver vi nogle gange lidt mere eftertænksomme, og det er som om, at man i disse øjeblikke bedre kan se det hele lidt fra oven. Og kigger man godt efter ud mod horisonten, kan man lige akkurat ane rundingen på Jordens overflade. Jo, jo den er god nok – Jorden er rund.